Da modekoncernen Nelly skulle bygge et nyt lager i Borås i Sverige fik Logistic Contractor udviklings- og byggeopgaven. Der har været stort fokus på at udforme det 38.000 kvm store anlæg med henblik på at skabe et effektivt flow af alle de pakker, der forlader Nelly hver dag. Der er bl.a. blevet installeret et automatiseret robotlager. Hver dag sendes et stort antal lyserøde poser med tøj, sko og accessories til modtagere i både Sverige og resten af Norden.
Bygningen er certificeret i henhold til den svenske standard Miljöbyggnad Silver. Som energibesparende foranstaltning er der anvendt mineraluld som isolering i væggene, hvilket gør dem ekstra tætte. Taget er forberedt til installation af solceller.